Fortælling som pædagogisk redskab

Følg os...


Hvis børn skal udvikle sig optimalt – intellektuelt, kropsligt og socialt – må voksne give dem mulighed for at lære på den måde der er den mest naturlige for børn: Med hele kroppen. Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens er bevægelse og handling så fundamental for børn, at man kan sige, at børn tænker med kroppen. Kun det der forandrer sig, består. Det er dét, der får børn til at opleve.

[accordion title="Det pædagogiske bevægelsesrum"]

Når vi fortæller historier, så gør vi det ofte til samlinger, rundt om cafébordet eller mens vi sidder og tegner. Og vores erfaring er, at der er en gruppe børn som af forskellige årsager ikke kan lide at være centrum i forsamlinger, og derfor ikke tør gå ind i fortælleuniverset og dele ud af deres idéer.
Derfor har vi gennem årene lavet og arbejdet med forskellige forløb, hvor vi har tænkt kroppen ind i fortællingen for at give de stille og generte børn mulighed for at blomstre i en anden kontekst. Når kroppen kommer i centrum sker der noget - børnene får fokus på noget andet end det at sidde i rundkredsen, og de dukker frem af deres sneglehuse og bliver en naturlig del af fortællingen. Vi har sågar oplevet at nogle af vores meget stille børn får en hovedrolle, fordi konteksten har ændret sig. Nu tør de med kroppen i centrum være en del af forløbet.

Vi har især arbejdet med 3 forskellige aktiviteter, som sætter fokus på dette.
Vi har arbejdet med aktiviteterne "Den levende fortælling" og "Fra skrot til fortælling".
I kan finde en beskrivelse her:

Den levende fortælling
Fra skrot til fortælling

Vi har derudover brugt historiefortælling, som et pædagogisk redskab til at nå et specifikt mål, som er sat for et barn eller en gruppe af børn. Hvis I kigger ind i "Det pædagogiske fortællerum", kan I få et større indblik i, hvor historiefortælling med rette kan bruges som pædagogisk redskab.

[/accordion]

[accordion title="Det pædagogiske fortællerum"]

Mange voksne tager for givet, at de fleste børn har en god og livagtig fantasi. Men børns
fantasi skal trænes og vedligeholdes som alle andre kompetencer. Vi har gennem arbejdet
med Væsenologien (opslagsværk på vores hjemmeside) opdaget, at flere af børnene
faktisk har svært ved at slippe fantasien fri og give los. De har svært ved at navigere i “den
frie fantasi” hvor alt er muligt. Der skal ofte meget guidning til fra vores side før børnene
forstår, at alt kan ske når vi leger med fantasien. For nogle børn kan det næsten være helt
uoverskueligt, og det er det indtil de bryder koden.

I det pædagogiske fortællerum kan vi gå ind og arbejde specifikt med et eller flere mål, som
vi har opstillet for et barn. Det er også i dette læringsrum, at barnet kan tilegner sig flere
kompetencer gennem historiefortælling, som det kan bruge i andre sammenhænge.
Hvad gør historiefortællingen så værdifuld?

Sprogstimulering
Når børn er med til at skabe historier eller lytter til disse, så bliver de i høj grad sproglig
stimuleret. De oplever både det talte sprog og krops-sproget på en helt anden måde end de
ellers gør til hverdag, så det gælder bare om at fylde på historien af alt muligt. Det er godt
med gentagelser, brug gerne rim og remser hvis du kan, bevæg dig rundt i fortid, nutid og
fremtid, brug din stemme på forskellige måder: hvisk, snak højt, snak hurtigt, snak
langsomt. Brug gerne ord som vi ikke lige bruger i dagligdagen: trold, guldring, skattekiste,
de 7 verdens have, satellit, forbandelse osv. Alt sammen er med til at stimulere børnene, så
deres sprog kan blive bedre og mere nuanceret.

Konflikthåndtering
Jeg har ofte brugt historiefortælling som et konflikthåndterings redskab. Jeg oplever, at der
er lettere for børnene at få løst konflikten, hvis konflikten bliver puttet ind i en anden
kontekst. Ved at fortælle om nogle andre børn i en historie, så bliver det lettere for de
implicerede børn, at komme med input til løsning af konflikten. Du kan også med rette
fortælle om din barndom eller ungdom, hvor du har oplevet noget lignende for det giver
børnene et billede af, at det ikke kun er dem som havner i sådan én konflikt.

Kompetencer
Der er mange gode pædagogiske grunde til at arbejde med historiefortælling. Den vigtigste
grund er, at vi målrettet kan arbejde med børns kompetencer hvad enten de er fortællere
eller lyttere.
Hvilke kompetencer kan historiefortællingen så være med til at understøtte, og derigennem
skabe muligheder for at det enkelte barn tilegner sig gennem historiefortælling – enten som
lytter eller som fortæller?

  • Få øget koncentration
  • Få større selvværd
  • Få større selvtillid
  • Få større ordforråd
  • Få opøvet sin udtryksevne
  • Få aktiveret og stimuleret fantasien
  • Få stimuleret lysten til at være i centrum
  • Få stimuleret visualiseringsevnen
  • Få oparbejdet mod til at tage ordet i en samling
  • Få tilegnet sig redskaber, som kan bruges i andre sammenhænge
  • Få en større forståelse af sig selv
  • Få trænet forestillingsevnen
  • Få forbedret hukommelsen
  • Få styrket indlevelsesevne
  • Få styrket fællesskabs følelsen
  • Få fundet den indre fortæller frem
  • Få øget evnen til at lytte
  • Få bearbejdet tidligere oplevelser

 

[/accordion]

Følg os...


HVEM ER VI?

Historietosserne er: Idrætspædagog Anja Helene Sørensen og teatermanuskriptforfatter Michael Bonde. Gennem flere år har vi fortalt historier til og med hundredvis af børn – med stor succes.

Vi vil derfor gerne dele ud af vores store viden om historiefortællingens mange gode egenskaber. Det vil vi, fordi vi tror på at historiefortælling kan skabe et rum til fordybelse og sproglig udfoldelse.

VIL DU BOOKE OS?

Du kan kontakte os her

FØLG OS

Historetosserne 2023 | Hjemmeside lavet af Magio.dk