Menu

Dig som fortæller

Kom godt i gang

”Der var en gang…” Denne sætning er en dør til fantasiens verden. Vi træder ud af hverdagen og ind i det samme finurlige rum. Den åbner for alle muligheder. Derfor må du altid huske på når du fortæller at intet er forkert. Ligegyldig hvor dum, mærkelig eller åndssvag din historie blev, så var den lige præcis som den skulle være.

Det vigtigste i historiefortællingen er at ture kaste sig ud i det og at fortælle – igen og igen. Kun ved at blive tryg ved at fortælle, kan man skabe de bedste historier. Men belønningen ved det er også stor – både for dig og dit barn (børnene i din klasse).

At komme godt i gang kan foregå på to måder. Enten ved at skabe ritualer før og efter fortællingen. Dette kan give ro og fordybelse. Der kan fortælles på bestemte dage eller tidspunker. For eksempel ved at finde et hyggeligt fortællehjørne med tæpper, puder og hyggelig belysning. Det er altid her man fortæller. Nu kan historien begynde. Eller også føles dette uoverskuelig, og man vil bare gerne kunne bruge fortællingen i sin hverdag når der er brug for det. At fortælle mens man går tur, handler ind eller står og laver mad. Her kan man inddrage det man ser eller laver i sin fortælling. Begge skaber nærvær og fordybelse og ingen af delene er mere eller mindre rigtige.

Den lette begyndelse

Nu har du fundet tiden og stedet til fortællingen og hvad så? Inden du begynder er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser omkring rammen for din fortælling. Det er især vigtigt, at du opbygger en fortællekultur, og det gør du bedst ved at opstille nogle simple regler, når du fortæller historier (række hånden op, sidde på gulvet, man bliver til fortællingen er slut, kun 15 børn osv.). Når det er gjort, hvad skal du så fortælle om? Hvordan begynder du? Hvis du ikke er klar til at springe ud i den helt store frie fortælling, så begynd i det små.

Fortæl historier på 3-5 minutter
På den måde kan du få fortalt mange små historier, og på den måde bliver du tryg ved det at fortælle.

3-4 ord
Lad børnene vælge 3-4 ord, som du skal bruge i den historie du fortæller. De synes, at det er sjovt at vente på, at ordene dukker op i historien. Ofte bliver det skøre historier, da ordene ikke nødvendigvis passer sammen (Nisse, tryllestav, øje og en øde ø).

Børnegruppen
Vælg en lille børnegruppe som du er tryg ved – det betyder, at du ikke kommer til at føle dig helt så sårbar. Samtidig har du styr på børnene i en vis grad, fordi du kender dem og deres adfærdsmønstre.

Fortæl om din barndom
At fortælle anekdoter fra din egen barndom er sjovt for børnene. De fleste af os har et lille repertoire af historier, som vi nemt kan genkalde os. Du behøver ikke at tænke over, at det skal en helstøbt fortælling, men du begynder bare med at komme med fakta og oplysninger. Udover at du øver dig som fortæller, så giver det børnene et godt indblik i dit barneliv og din opvækst sammen med din familie.

Brug de magiske fortællekort
Vi har fået nogle børn til at lave nogle tegninger til os, og af dem har vi skabt nogle magiske fortællekort. Dem kan du bruge som redskab til at komme i gang med fortællingen. Du kan læse mere om materialet her og også printe alle kortene ud. Eller du kan bruge kortene på din Ipad, smartphone eller på smartboard. Vi har lavet et udpluk med 12 forskellige kort hvor computeren selv blander kortene (og hvor der kommer ny kort en gang om måneden). Se dem her og prøv at fortælle en historie.

”Hvad nu hvis”
Bland nogle af de gode gamle eventyr sammen. Hvis du mangler lidt udfordring og gerne vil kaste dig ud i noget andet, så lad for eksempel Rødhætte møde Snehvide. Bland dine barndomsminder sammen med eventyrerne. Dette kan give nogle morsomme og anderledes historier. Tænk hele tiden ”hvad nu hvis”. Hvad nu hvis Supermand styrter ned i “De syv små dværges” hus? “Hvad nu hvis”

Husk på de 5 H’ér
Hvem, Hvad, Hvor, Hvorfor og Hvordan. Dette er en god fortsættelse til ”Hvad nu hvis”, at stille spørgsmål frem for at fortælle. Når du gør det på denne måde, så kan du inddrage børnene rigtigt meget. De mærker, at de kan bidrage til fortællingen, og de får medbestemmelse på historiens gang. Så behøver du nemlig ikke tænke så meget over fremdriften. Her er det børnene der fortæller, og dig der binder historien sammen. Du kan begynde med hvad som helst.

Hvem handler historien om? En hest. Hvor boede den? Hvad ville den? Hvorfor? Hvem mødte den der? Hvor tog de hen? Hvordan sluttede historien? Langsomt har I en historie ud af ingenting.
Husk på at opsummere undervejs. ”Så der var en gang en hest, og den boede på en gård og en dag tog den ud at rejse fordi den kedede sig. Her mødte den en bondemand, og tog med ham til marked. Her mødte den en anden hest og fik en ny ven.”

Genfortæl et eventyr
Genfortæl et eventyr du kender eller en historie du har læst. Når du genfortæller husker du måske kun nogle dele af historien og glemmer andre dele. Og selv om historien er den samme er fortællingen din helt egen. Ofte kan børnene selv bidrage med rettelser og input til fortællingen, hvis du glemmer noget vigtigt.

Hvis du begynder med disse enkle råd, så skal du hurtigt få styr på det at fortælle den gode historie. Det er vigtigt at huske på, at en historie gerne må være fjollet, uhyggeligt, usammenhængende og uden slutning.
Det bedste råd vi kan give dig er: Fortæl, fortæl, fortæl og fortæl så en gang til.

Fortællerrollen

Historietosserne har gennem en årrække fortalt hundredvis af historier for interesserede børn. Herunder har vi samlet en masse brugbar information som vi har observeret og iagttaget – om det at være fortæller. Du husker måske ikke dem alle i hver historie så prøv dig frem. Prøv at have fokus på én af tingene i en historie og mærk hvad der sker med fortællingen. Som fortæller skal man være opmærksom på sit publikum. Det er som teater, man får umiddelbar og hurtig respons. Derfor skal man hele tiden kunne justerer på sine virkemidler, alt efter hvor man har ens publikum.

Her er de virkemidler vi benytter os af når vi fortæller:

Mimik og kropssprog
Når man laver mundtlige fortællinger har man et større nærvær med børnene. Man kigger ikke ned i en bog, men har øjenkontakt. Derfor er det godt at bruge fagter og bevæge sig rundt i rummet. Det behøver ikke være stort eller meget. Et blik op mod loftet og pege på noget som var det langt væk, kan være noget til at åbne taget og rummet og børnenes fantasi.

Stemmeføring
Tænk over din stemme. Det vigtigste instrument i en fortælling. Det er med stemmen du drager børnene til dig. Ofte bliver børn mere interesseret hvis man begynder en fortælling ved at hviske: ”Kom tæt på så skal jeg fortælle Jer noget meget hemmeligt”. Varier din stemme. Tal hurtigt og langsomt. Dybt og højt. En levende stemme kan distrahere fra enhver usammenhængende ”dårlig” fortælling.

Replikker
En måde at gøre sin historie mere levende på og dine karakterer mere nærværende er ved at bruge replikker. Lad dine karakterer snakke. Har du lyst så afprøv sjove stemmer.

Gentagelser
Komikken lever højt på gentagelser, og i fortællingen kan man med stor fornøjelse bruge dette trick. Det være sig i både handlingen med ord, lydeffekter eller ansigtsudtryk. Nogle gange bliver det endda først virkelig sjovt når man gentager for femte gang også selv om det er en gentagelse der kun opstår undervejs i historien. Fortæl gerne den samme historie, brug et univers som virker, og inddrag gerne personer og væsner, som børnene holder af igen og igen.

Pauser og stilhed
I en mundtlig fortælling kan pauser og stilhed være lige så vigtige som ordene. På de helt rette steder skaber det spænding, uhygge og morskab. Afprøv længden af pauser. Pauser kan også bruges til at fornemme om børnene har lyst til at komme med input til fortællingen.

Papir og blyant
Måske tænker du med det samme. Jeg kan ikke tegne, det holder jeg mig fra. Men vi kan kun opfordre til at kaste dig ud i det. Kvaliteten har ingen betydning. Tegn pindemænd og kvinder og tegn pile og streger. Hvis man først er i gang kan ens ”grimme” tegning, bruges til historiens fordel. “Det ligner ikke en hund? Det er godt set, for det var slet ikke en rigtig hund. Det var en grim hunde lignende væsen.” Det er stadigvæk historien der er det vigtigste. Børn synes det er sjovt at have noget at følge med i. Blyanten kan bruges til at udvise vrede. Ved at kradse hårdt og hurtigt rundt på papiret. Til at vise hvor nogen går hen. ”Op, rundt om hjørnet, hen over skoven og rundt om søen”. Det giver børnene en visuel fornemmelse for rum og retning og de er ret så ligeglade med om tegningen ligner eller er ”flot”. I små børnegrupper kan børnene endda bidrage til tegningen og få lov til at lave detaljer. ”Lå der ikke et hus et sted inde i skoven? Hvordan så det egentlig ud? Kan du tegne det?”.

Tryllestaven
Nogle gange kan man begynde en historie som man ikke føler man kan afslutte. Eller man er endt et sted hvor alt håb synes ude. Så husk på, at alt kan lade sig gøre. Der er intet der er ”snyd”. Magi er her en god bagdør. ”Så fandt Peter en tryllestav og tryllede dem alle hjem….. og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Her er nogle andre mulige ”snydetricks”: Spol tiden tilbage, telefonopkald, jeg har helle, du er blevet slået hjem, timeout, pause, det hele var en drøm. Find selv på flere.

Tænk baglæns
En gængs fejl man begår som nybegynder i historiefortællingen er at tro man skal vide hvor historien vil hen, hvad der vil ske og hvordan den skal slutte. Men ved mundtlige fortællinger skal man tænke baglæns. Du skal hele tiden huske på, hvor du har været og hvad der er sket. Tit er der jubel blandt børn hvis man husker at tage en bestemt ting/person med fra begyndelsen af ens historie som alle troede var ude af historien. Genkendelsens glæde.

Sparringspartner
Det kan være rart at have en sparringspartner, også selv om det kan være grænseoverskridende. Men det skal ikke være for at dømme kvaliteten at dine historier, men for at observere det som lykkedes for dig. Hvad synes børnene er sjovt, hvad falder de for? Hvad gør man som virker og lykkedes? Hvad kan man gøre mere af? Brug hinanden til at udfordre fortællingens rum og rammer.

Vi håber, at du får masser af gode timer med fortællinger sammen med dine børn.