Menu

Dig som fortæller

Der var engang

”Der var engang…” Denne sætning er døren til fantasiens verden. Vi træder ud af
hverdagen og ind i et eventyrligt rum, hvor der ingen grænser er for fantasiens udfoldelser.
Der bliver samtidig åbnet op for en masse pædagogiske muligheder i forhold til at styrke
forskellige sociale og sproglige kompetencer.

Hvis du aldrig har prøvet kræfter med historiefortællingens univers, så kan det være
grænseoverskridende at kaste sig ud i fortællekunstens verden.
Det vigtigste i historiefortællingen er at turde tage springet og kaste sig ud i det – igen og
igen. Du kan ikke fejle, når du fortæller historier, da alt jo kan lade sig gøre i fantasiens
navn. Selvom du synes en historie var dårlig, så er det meget sjældent at børnene opfatter
den som dårlig.

I bund og grund handler historiefortælling om at prøve sig frem, og få erfaringer med hvilke
virkemidler som får en historie til at blive sjov, spændende eller levende. Efterhånden som
du får flere historier i rygsækken, desto mere vil du blive tryg ved at fortælle historier.
Så kast dig ud på dybt vand, og fortæl løs. Belønningen bliver stor – både for dig og dem
du fortæller historier for.

Fortællekultur

Inden du begynder at fortælle historier er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser
omkring rammen for din historiefortælling. Du skal finde ud af, hvornår på ugen det passer
bedst ind, at du lave aktiviteten, så sikre du bedst muligt at det bliver en succesoplevelse
for alle. Så er det vigtigt at finde det helt rigtige sted til din aktivitet, da nogle rum kan være
dårlige end andre. Det er bedst at finde et sted, som ikke er gennemgangsrum for en
masse mennesker, da dette kan ødelægge muligheden for fordybelse. En lille hyggekrog
med tæpper, puder og god belysning giver dig alle muligheder for en god oplevelse.

Det er især vigtigt, at du opbygger en fortællekultur, og det gør du blandt andet ved at
opstille nogle simple regler, som børnene kan honorerer (række hånden op, sidde på
gulvet, man bliver til fortællingen er slut, kun 15 børn osv.). Du vil opleve, at det skaber ro
til fordybelse. Når du har fået opbygget en fortællekultur, så kan historien begynde!

Nu har du fundet tiden og stedet til fortællingen og hvad så? Inden du begynder er det
vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser omkring rammen for din fortælling. Det er især
vigtigt, at du opbygger en fortællekultur, og det gør du bedst ved at opstille nogle simple
regler, når du fortæller historier (række hånden op, sidde på gulvet, man bliver til
fortællingen er slut, kun 15 børn osv.). Når det er gjort, hvad skal du så fortælle om?
Hvordan begynder du? Hvis du ikke er klar til at springe ud i den helt store frie fortælling,
så begynd i det små.

Fortælleformer

Her er nogle helt konkrete forslag til måden at fortælle historier på:

Fortæl historier på 3-5 minutter
Fortæl korte historier på 3-5 minutter – på den måde kan du hurtigt få fortalt mange
historier, som ikke bliver alt for komplicerede. Du vil opleve, at du hurtigt bliver tryg i at
fortælle historier, og få mere og mere lyst til at gøre dine historier længer

Fortæl historier med udvalgte ord
Lad børnene vælge 3-4 ord, som du skal bruge i den historie du fortæller. De synes, at det
er sjovt at vente på, at ordene dukker op i historien. Ofte bliver det skøre historier, da
ordene ikke nødvendigvis passer sammen (Nisse, tryllestav, øje og en øde ø).

Fortæl historier for børn du er trygge ved
Vælg en lille børnegruppe som du er tryg ved – det betyder, at du ikke kommer til at føle
dig helt så sårbar. Du vil samtidig føle, at du har styr på børnene i en vis grad, fordi du
kender dem og deres adfærdsmønstre.

Fortæl historier om din barndom
At fortælle anekdoter fra din egen barndom er sjovt for børnene. De fleste af os har et lille
repertoire af historier, som vi nemt kan genkalde os. Du behøver ikke at tænke over, at
det skal en helstøbt fortælling, men du begynder bare med at komme med fakta og
oplysninger. Udover at du øver dig som fortæller, så giver det børnene et godt indblik i dit
barneliv og din opvækst sammen med din familie. Du kan også prøve at blande dine
barndomsminder sammen med eventyrerne. Dette kan give nogle morsomme og
anderledes historier.

Fortæl historier med ”Hvad nu hvis”
Du kan også prøve at blande de gode gamle eventyrer sammen, hvis du enten mangler
lidt udfordring eller gode idéer til en historie – Lad for eksempel Rødhætte møde
Snehvide. Tænk hele tiden ”hvad nu hvis”.

“Hvad nu hvis” Supermand styrter ned i “De syv små dværges” hus?
“Hvad nu hvis” Hans og Grethe mødte Pinocchio?

Fortæl historier udfra de de 5 H’ér
Hvem, Hvad, Hvor, Hvorfor og Hvordan.

Dette er en god fortsættelse til ”Hvad nu hvis”, at stille spørgsmål frem for at fortælle. Når
du gør det på denne måde, så kan du inddrage børnene rigtigt meget. De mærker, at de
kan bidrage til fortællingen, og de får medbestemmelse på historiens gang. Så behøver
du nemlig ikke tænke så meget over fremdriften. Her er det børnene der fortæller, og dig
der binder historien sammen. Du kan begynde med hvad som helst.

Hvem handler historien om? En hest. Hvor boede den? Hvad ville den? Hvorfor? Hvem
mødte den der? Hvor tog de hen? Hvordan sluttede historien? Langsomt har I en historie
ud af ingenting.
Det er godt at opsummere undervejs.

”Så der var en gang en hest, og den boede på en gård og en dag tog den ud at rejse fordi
den kedede sig. Her mødte den en bondemand, og tog med ham til marked. Her mødte
den en anden hest og fik en ny ven.”

Fortæl historier ved at genfortælle et eventyr
Genfortæl et eventyr du kender eller en historie du har læst. Når du genfortæller husker
du måske kun nogle dele af historien og glemmer andre, men det gør ikke noget for ofte
kan børnene huske detaljer fra fortællingen, som de kan bidrage med.

Fortæl fortæl fortæl
Hvis du begynder med disse enkle råd, så skal du hurtigt komme i gang med at fortælle
historier. Det er vigtigt at huske på, at en historie gerne må være fjollet, uhyggeligt,
usammenhængende og uden slutning.
Det bedste råd vi kan give dig er: Fortæl, fortæl, fortæl og fortæl så en gang til!

Fortællerrollen

Historietosserne har gennem en årrække fortalt hundredvis af historier for interesserede børn. Herunder har vi samlet en masse brugbar information som vi har observeret og iagttaget – om det at være fortæller. Du husker måske ikke dem alle i hver historie så prøv dig frem. Prøv at have fokus på én af tingene i en historie og mærk hvad der sker med fortællingen. Som fortæller skal man være opmærksom på sit publikum. Det er som teater, man får umiddelbar og hurtig respons. Derfor skal man hele tiden kunne justerer på sine virkemidler, alt efter hvor man har sit publikum.

Fortællevirkemidler

Mimik og kropssprog
Når man laver mundtlige fortællinger har man et større nærvær med børnene. Man
kigger ikke ned i en bog, men har øjenkontakt. Derfor er det godt at bruge fagter og
bevæge sig rundt i rummet. Det behøver ikke være ret meget. Et blik op mod loftet og
pege på noget som var det langt væk, kan være med til at åbne historien og børnenes
fantasi op.

Stemmeføring
Tænk over hvordan du bruger din stemme. Det er om noget det vigtigste instrument i din
fortælling. Det er med stemmen du drager børnene til dig. Ofte bliver børn mere
interesseret hvis man begynder en fortælling ved at hviske: ”Kom tættere på så skal jeg
fortælle Jer noget meget hemmeligt”. Lav variationer med din stemme: tal hurtigt, tal
langsomt, tal med en dyb stemme, tal med en høj stemme, lav hviskestemme osv. En
levende stemme kan være med til at gøre de fleste historier endnu bedre.

Replikker
En måde at gøre sin historie mere levende på, og gøre dine karakterer mere
nærværende, er ved at bruge replikker. Lad dine karakterer snakke med hinanden –
børnene synes at det er sjovt, at der kommer liv i personerne i historien. Her kan du også
med fordel arbejde med din stemmeføring. Bare frem med de sjove stemmer!

Gentagelser
Komikken lever højt på gentagelser, og i fortællingen kan man med stor fornøjelse bruge
dette trick. Det være sig i både handlingen med ord, lydeffekter eller ansigtsudtryk. Nogle
gange bliver det endda først virkelig sjovt, når man gentager for femte gang. Fortæl gerne
den samme historie, brug et univers som virker, og inddrag gerne personer og væsner,
som børnene holder af. Fortæl fortæl fortæl.

Sparringspartner
Det kan være rart at have en sparringspartner i forhold til historiefortælling, også selv om
det kan være grænseoverskridende, at andre lytter til dine historier. Det er vigtigt at
sparringen omhandler hvad der lykkes for dig, og ikke for at dømme kvaliteten at dine
historier.

Hvad synes børnene er sjovt, hvad falder de for? Hvad gør du som virker og lykkedes?
Hvad kan du gøre mere af? Brug hinanden til at udfordre fortællingens rum og rammer.

Tryllestaven
Nogle gange kan man begynde en historie som man ikke føler man kan afslutte. Eller man
er endt et sted hvor alt håb synes ude. Så husk på, at alt kan lade sig gøre. Der er intet
der er ”snyd”. Magi er her en god bagdør. ”Så fandt Peter en tryllestav og tryllede dem alle
hjem….. og de levede lykkeligt til deres dages ende”.
Her er nogle andre mulige ”snyde-tricks”: Spol tiden tilbage, telefonopkald, jeg har helle,
du er blevet slået hjem, timeout, pause, det hele var en drøm. Find selv på flere!

Papir og blyant
Måske tænker du med det samme. Jeg kan ikke tegne, det holder jeg mig fra. Men vi kan
kun opfordre til at du kaster dig ud i det. Kvaliteten har ingen betydning. Tegn pindemænd
og kvinder – tegn pile og streger. Hvis man først er i gang kan ens ”grimme” tegning,
bruges til historiens fordel. “Det ligner ikke en hund? Det er godt set, for det var slet ikke
en rigtig hund. Det var en grimt hundelignende væsen.”
Det er stadigvæk historien der er det vigtigste. Børn synes det er sjovt at have noget at
følge med i. Blyanten kan bruges til at udvise vrede. Ved at kradse hårdt og hurtigt rundt
på papiret. Til at vise hvor nogen går hen. ”Op, rundt om hjørnet, hen gennem skoven og
rundt om søen”. Det giver børnene en visuel fornemmelse for rum og retning, og de er ret
så ligeglade med om tegningen ligner eller er ”flot”.
I små børnegrupper kan børnene endda bidrage til tegningen og få lov til at lave detaljer.
”Lå der ikke et hus et sted inde i skoven? Hvordan så det egentlig ud? Kan du tegne det?”.

Tænk baglæns
En gængs fejl man begår som nybegynder i historiefortællingen er at tro man skal vide
hvor historien vil hen, hvad der vil ske og hvordan den skal slutte. Men ved mundtlige
fortællinger skal man tænke baglæns. Du skal hele tiden huske på, hvor du har været og
hvad der er sket. Hvis du vender tilbage til en person fra starten af historien, så bliver
børnene tit overrasket, da de troede personer var borte.

Pauser og stilhed
I en mundtlig fortælling kan pauser og stilhed være lige så vigtige som ordene. På de helt
rette steder skaber de spænding, uhygge og morskab. Afprøv længden af pauser. Pauser
kan også bruges til at fornemme om børnene har lyst til at komme med input til
fortællingen.

Vi håber, at du får masser af gode timer med fortællinger sammen med dine børn.