Menu

Spider-man lever!

Hvis du tror, du kender Spider-man, og du er ved at være træt af Spider-mans originstory, hvor han bliver bidt af en edderkop og får superkræfter, så har du endnu ikke set Spider-man: Into the Spider-verse. En animationsfilm der søger helt nye højder.

Du tror, du kender Spider-man. Du er måske også en smule træt af den vedvarende genfortælling af, hvordan han fik sine kræfter. Men du må ikke snyde dig selv for denne animationsfilm. Dette er historiefortælling på højeste niveau med en fortælling der både er rørende og hylende morsom.  Det er lykkedes for  Bob Persichetti  og Peter Ramsey at lave en nyskabende visuel animtaionsfilm som aldrig er set før. De blander oldschool tegneserieformatet, hvor billedesiden nærmest opleves som en fysisk tegneserier med ny animation. Flere billedeserier i samme billede, synlige talebobler og lydord og helt ned til farvprikkerne på papiret. Dette blandes med 3D grafik, som mange gange giver et så flot grafisk udtryk, at man blæses bagover af henrykkelse. Der var mange billeder i filmen, jeg ønskede, at jeg kunne freezeframe og hænge på væggen. 

Historien handler om Miles Morales. En ung afroamerikansk knægt der lever i New York. Men i dette New York findes allerede en Spider-man, Peter Parker, der hopper rundt og redder byen for skurke, alt imens Miles forsøger at finde sin plads på sin nye skole. En dag søger Miles ned i undergrunden med sin onkel for at tagge en væg. Her dukker en meget underligt udseeende blå og rød radioaktivedderkop op og gad vide om den ikke bider Miles? Åh jo. Og får han så superkræfter. Åh ja. 
Mens Miles forsøger at affinde sig med sine nyerhvervede kræfter, bliver han ved et uheld kastet ind i kampen mellem skurken Kinpin og “den ægte” Spider-man. Den ægte Spider-man ryger i kampens hede ind i Kinpins store superkollider som har åbnet et mulitvers. Herfra suges andre versioner af Spider-man ind i Miles Morales’ univers. Sammen må de nu bekæmpe Kinpin for at vende tilbage til deres eget univers. 
De mange versioner af Spider-man er både komiske og fantastiske. Her findes Spider-Man Noir, en sort/hvid gangster Spider-man med dyb mystisk stemme. Den japanske mangapige Peni Parker med sin robotedderkop. Spider-women i Gwen Stacy. Den afdankede lettere tragiske Spider-man Peter B. Parker. Og sidst og mindst Spider-Ham. Den absurde Loony Toon Spider-gris. Det lyder absurd og det er absurd. Men underlig nok virker det. Det er morsomt, men har en grundessens af oprigtighed og alvor. Det kammer aldrig over. Som publikum suges man ind i universet og tror på det. Den lille gruppe edderkoppehelte har en formidabel kemi og ikke mindst et væld af gode replikker. Det er skørt og fantasifuldt, men det er stadig historien der bærer værket. Derfor virker det. 

Selv med alt virvaret i karakterer og plot, er grundhistorien enkel. 

Hvis du ikke er til Spider-man, bør du stadig unde dig selv at se dette lille mesterværk, som lige har vundet Golden Globe for bedste animationsfilm. Og jeg er helt enig. 

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Du må bruge disse HTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>