Menu

Prinsessen med de lange spaghetti-arme

Jeg bliver nødt til at fortælle jer den forfærdelige historie om prinsessen med de lange spaghetti-arme.

Jeg bliver nødt til at fortælle jer den forfærdelige historie om prinsessen med de lange spaghetti-arme. For mange år siden i et fjernt land kaldet Hvirvellandet, regerede der en konge og en dronning på et kæmpe slot. De var faktisk ikke nogle særlige rare mennesker, og der var ingen i hele landet, som kunne lide dem. De var begge to meget ondskabsfulde, og alle omkring dem, blev behandlet grusomt. slottets fangekælder var fyldt til randen af mennesker, som på en eller anden måde, havde gjort kongen eller dronningen vrede, og disse mennesker ville aldrig nogensinde blive sluppet ud igen.

Nu gik det hverken værre eller bedre end, at dronningen blev gravid, og ventede sig en lille prinsesse. Man kunne fristes til, at tro at kongeparret glædede sig til at få et lille nyt menneske på slottet, men de havde faktisk nok i sig selv. Dronningen som fra starten af hadede den lille prinsesse, havde anskaffet sig hele 3 barnepiger til at se efter prinsesse, når hun kom til verden. Resten af landet glædede sig rigtigt meget, til den lille prinsesse blev født – de håbede på, at det hele ville blive meget bedre i Hvirvellandet, og at kongen og dronningen ville forandre sig til det bedre, når de blev forældre. Dagene og nætterne gik hurtigt, og endeligt kom den lille prinsesse til verden. Der lagde sig en larmende stilhed over hele slottet, da folk så prinsessen. Prinsessen var født med lange spaghetti-arme, og alle omkring hende var dybt rystet. Hele befolkningen var meget ulykkelig, og sørgede på hendes vegne, for de vidste med det samme, at kongen og dronningen aldrig ville blive glade for deres lille datter.

Så sandt som det er skrevet, så ville kongeparret da heller ikke have noget at gøre med den lille pige – de forbød hende, at bevæge sig rundt på slottet, dog måtte hun opholde sig   i køkkenet, kælderen og i stalden. Her voksede den lille prinsesse op – årene gik og prinsessen holdt sin 17 års fødselsdag i køkkenet. Alle tjenestefolkene på slottet var kommet for at fejre hende – de holdt jo alle så utroligt meget af hende, og de behandlede prinsessen, som var hun deres egen datter.
Selv forstod hun ikke, hvorfor hendes forældre hadede hende så meget, at de aldrig kom til hendes fødselsdage. Som så ofte før fandt stalddrengen Asger, hende siddende bagerst inde i stalden på hendes fødselsdag, dybt ulykkelig over hendes forældre endnu en gang havde svigtet hende, og at de stadigvæk ikke elskede hende. Asger fortalte også denne gang prinsessen, at hun var elsket af alle de mennesker, der var omkring hende. Prinsessen var dem alle sammen taknemmelige, men hendes største ønske var dog stadigvæk, at blive elsket af sin far og mor.

Nu ville skæbnen det således, at kongen og dronningen skulle have fornemt besøg – det var kongerne og dronningerne fra de 5 lande omkring Hvirvellandet, som kom på besøg på slottet. Ingen af gæsterne vidste noget om, at kongen og dronningen var nogle grusomme mennesker, så de glædede sig meget til at komme til fest på slottet. Dronningen som var meget flov over sin datter og hendes lange spaghetti-arme ville på ingen måde risikerer, at de kongelige gæster fandt ud af noget omkring prinsessen ej heller mødte hende ved en Tilfælde. Derfor sendte dronningen bud efter hendes mest betroede ridder, som skulle skille sig af med prinsessen. Ridderen havde hørt om en meget uhyggelig trold, som boede dybt inde i et af landets bjerge, så han begav sig afsted med prinsessen for at finde trolden. Hvis han fandt trolden, så ville han forære trolden prinsessen som gave. Hos trolden ville prinsessen være gemt langt væk for tid og evighed!
Ridderen fandt efter megen søgen frem til den uhyggelige trold. Trolden blev oprigtig glad for sin gave, og han førte prinsessen med de lange spaghetti-arme dybt ind i bjerget.

Dagen kom hvor de kongelige gæster ankom til slottet – de eneste på slottet som var glade for besøg var kongen og dronningen. Alle andre sørgede over den forsvundne prinsesse. De havde søgt alle vegne efter prinsessen, men hun var som sunken i jorden. Blandt gæsterne på slottet var der den sødeste prins med de største blå øjne nogensinde set – alle tjenestefolkene kunne straks lide ham, og de behandlede ham som en af deres egne. Alle havde fået strenge ordre på, at prinsessen ikke måtte nævnes med ord, mens gæsterne var på slottet. Nåde være den som talte om prinsessen – denne person ville få den strengeste straf nogensinde givet af dronningen, og det var dødsstraf.
Det gik da også meget godt med at holde mund, indtil stalddrengen Asger kom til at sidde og snakke med prinsen – de var netop blevet færdige med at strigle alle hestene ude i stalden, da prinsen spurgte Asger om, hvorfor kongen og dronningen aldrig havde fået nogle børn. Asger blev helt overrumplet over spørgsmålet, at han var for lang tid om at svare. Prinsen fik fornemmelsen af, at der var noget hemmelighedsfuldt omkring kongen og dronningens liv, så derfor pressede han Asger til at fortælle ham kongen og dronningens hemmelighed.
Prinsen lyttede meget opmærksomt til Asgers historie om den næsten forældreløse prinsesse, og hendes opvækst i køkkenet. Asger fortalte også prinsen om prinsessen lange spaghetti-arme, men det lod ikke til at bekymre prinsen synderligt. Tværtimod så fattede prinsen stor sympati for den unge prinsesse, som han endnu ikke havde mødt.

Sammen med Asger forsøgte prinsen, at finde ud af, hvad der var hændt den stakkels prinsesse, og efter et par dages søgen, fandt de da også frem til dronningens ridder, som de tvang til, at fortælle hvad han havde gjort med prinsessen. De lagde sammen med to andre stalddrenge en plan om, at drage afsted for at befri prinsessen fra den grusomme trold. De fulgte ridderens anvisninger gennem mørke skove og grønne dale, og endeligt nåede de frem til bjerget, hvor prinsessen blev holdt fanget af trolden.

De begav sig afsted ind i dybet efter prinsessen – de gik i mørket i lang tid før de endeligt kunne skimte lys forude. De listede sig afsted langs klippevæggen, og kom til sidst helt ind i dybet af bjerget, hvor trolden boede. De kunne se prinsessen, som sad helt alene og græd i et stort metalbur. Trolden stod ved en kæmpe sort gryde, og rørte i vandet med sin grydeske. Trolden virkede i godt humør – de kunne hører ham synge den samme sætning igen og igen “elsker spaghetti og mig spise nu”. Prinsen kunne godt regne ud, at de ikke havde megen tid til at redde prinsessen i. De måtte for alt i verden redde hende fra en grufuld skæbne. De måtte også passe på, at trolden ikke opdagede dem. Trolden var nemlig en hel del større end de 4 unge mænd.

Inden de nåede at komme prinsessen til undsætning snublede en af stalddrengene over en brændestabel, og faldt ligeså lang han var ind i hulen. Trolden blev rasende over at nogen havde fundet frem til prinsessen, så han gik fuldstændig amok. Han svingede vildt omkring sig med sin kæmpe store kølle, og det lykkedes ham at ramme en af de unge mænd i hovedet. Imens trolden kæmpede med de to andre listede Asger hen til metalburet for at befri prinsessen. Han kunne desværre ikke få hende ud, da han manglede nøglen til hængelåsen. Prinsessen hviskede til ham, at nøglen hang i en halskæde rundt om troldens hals. Asger susede hen til de kæmpende mænd og trolden, og hoppede så højt han kunne op i luften. Det lykkedes ham kun lige at få fat i nøglen, men nu var trolden virkeligt blevet rasende. “Mig meget vred nu – mig have suppe med spaghetti i”, og så løb han efter Asger. Det lykkedes Asger at smide nøglen videre hen til prinsen, som fik låst buret op. Desværre var trolden lige så hurtigt henne ved buret, og begyndte straks at rive prinsessen i hendes lange spaghetti-arme. Inden længe blev hun rykket i fra begge sider. Heldigvis lykkedes det en af de andre stalddrenge, at få slået trolden oveni hovedet, så han faldt bevidstløs om på jorden. De skyndte sig alle 5 at forlade troldens hule, og løb alt hvad de kunne ud i friheden.

Da de kom tilbage til slottet måtte de lægge en plan for, hvad de skulle stille op med kongen og dronningen og alle deres farlige riddere. De fik hjælp af alle tjenestefolkene til, at få fortalt alle gæsterne om kongen og dronningens grusomme gerninger. Da de alle havde fået historierne af vide om folk i fangekældrene, om alle de fattige og sultne folk, og om prinsessens forfærdelige liv uden sine forældre ville de alle sammen hjælpe med at smide kongen og dronningen i slottets mørkeste fangekælder. Da de havde gjort det, befriede de alle de andre fanger, som endeligt kunne komme tilbage til deres familier.

Prinsessen med de lange spaghetti-arme og prinsen med de største blå øjne nogensinde set blev meget forelsket i hinanden. De giftede sig, og blev de nye regenter i Hvirvellandet. De fik mange børn med lange spaghetti-arme og store blå øjne, som alle var elsket af deres forældre.

Og hvad skete der så med kongen og dronningen? historierne er mange – nogle siger at de sad i fangekælderen i 17 år, og blev halshygget på dronningen med de lange spaghetti-armes 35 års fødselsdag. Andre historier går på, at de blev forvist fra Hvirvellandet, og levede resten af deres liv på en øde ø. Og sidst men ikke mindst så er der en historie om, at de levede resten af deres usle liv i troldens hule dybt inde i det mørke bjerg, hvor de skulle grave efter guld for trolden.

Måske du har hørt en anden historie.

About Test Test

Ingen kommentarer