[soundcloud url="https://api.soundcloud.com/tracks/175185271" params="auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true" width="100%" height="200" iframe="true" /]

1 gang for 2 år siden var der 3 små fisk. De var 4, 5 og 6 år gamle og havde i 7 dage været ved at lægge en plan. Planen var at svømme ud til de 8 Dødningeklipper og finde Kaptajn 9-tands piratskib. Det sank i dybet, for 10 år siden. Sagnet sagde, at den 11 takkede kongekrone, tilhørende Frederik d. 12 befandt sig på skibet da det sank 13 km ned i det dybet. En kongekrone besat med verdens 14 største diamanter. Egentlig var fiskene ligeglade med skatten. Hvad skulle de med guld og diamanter? De var jo fisk. Men fordi mor og far mindst 15 gange havde sagt, at det både var farligt, frygteligt og fuldstændig forbudt for fisk at svømme derhen, var det ekstra spændende.

Planen var klar. De ville svømme de 16km ud til klipperne, tage kronen, som bevis for deres modige gerning, og vise den for deres 17 skolekammerater. Som helt sikkert ville blive imponerede. De havde gennemgået planen 18 gange den aften, den 19 juli, og i nat skulle det være. De ventede 20-21 ja hele 22 minutter før de sneg sig afsted. Helt havde de glemt de 23 uhyggelige historier om havuhyret med de 24 øjne, der efter sigende vogtede skatten. De troede nok det var noget deres forældre fandt på.
De overmodige fisk svømmede i 25 minutter før de nåede klipperne og havde på den tid skændes om 26 helt ubetydelig ting. Havuhyret hørte fiskene, for jo den fandtes rigtignok. I 27 dage havde den ikke sovet. I 28 dage, 29 minutter og 30 sekunder havde den intet spist. 31 gange havde dens mave knurret. I kan tro den var sulten. Voldsomt skuffet blev den, da den så hvor små fiskene var. Mad er mad, tænkte den også disse små fiskepinde. I 32 minutter snakkede fiskene om kongekronen og Havuhyret opfattede hurtigt at de var ude efter skatten.
33 kongekrabber, 34 blæksprutter, 35 hajer, 36 rogger, 37 kæmpe havskildpadder, 38 sømænd og 39 pirater havde allerede ledt efter skatten. Alle forgæves. For enten åd Havuhyret dem, eller også kastede den dem 40 kilometer væk. Havuhyret grinede højlydt over de små fisk og dens 41 syleskarpe tænder blinkede hvidt mørket.

”Hvad var det?” hviskede lillebror bange til sine brødre.
”Det lød som noget meget stort og farligt” sagde den mellemste bror.
”Lad nu være med at være sådan nogle pattefisk” sagde storbroderen og svømmede videre, men også han var bange og satte farten op. 42 meter væk kunne de se skatten - troede de. Men nej, det var Havuhyrets hvide tænder. ”Hvem vover at komme her?!” sagde uhyret og de små fisk skreg så højt, at 43 tanglopper måtte holde sig for ørerne. Den kredsede 44 gange rundt om fiskene og sagde: ”Natmad!"
”Jeg er alt for ung til at dø!!” skreg lillebror og begyndte at græde.
”Tror I virkelig, at I kan stjæle MIN skat!? Jeg har mødt fisk fra 45 have og mennesker fra over 46 lande, men aldrig set fisk så små som Jer”.
”Vi ville bare SE den, på ære. Vi stjæler ikke så meget som 47gram fra dig” hulkede lillebror.
”Ha, vi ser måske små ud, men vi er mindst 48 ja 49 måske 50 gange stærkere og hurtigere end dig!” råbte storebroderen pludselig, mens hans brødre måbende lyttede med. I 51 år have ingen turde tale sådan til Uhyret, som i 52 sekunder var helt målløs.

”Vi kan bevise det! Hver af os vil kæmpe mod dig. Hvis vi vinder, får vi kongekronen, 53 guldmønter og 54 rubiner. Hvis du vinder, må du æde os og 55 af vores venner.” fortsatte storebroderen. Dumdristigt tænkte brødrene, men deres storebror var slet ikke dum. Kun 56 dage gammel, var han den yngste fisk der kunne tælle til 57 og på bare 58 sekunder havde han en plan. Havuhyret, som i 59 dage ikke have oplevet noget spændende, gik med på ideen. Den vidste, den ville vinde inden nogen kunne sige ”60 søpølser”.
”Men fordi vi er 61 gange mindre end dig, vil vi bestemme prøverne” sagde storebroderen, og blinkede til sine brødre. ”Aftale” grinede uhyret, som ville vinde selv om der var 62 prøver. Storebror hviskede sin plan til brødrene. Pludselig forstod de og så gik de i gang.
”Jeg kan råbe mindst 63 gange højere end dig” begyndte lillebror og bad havuhyret brøle sit højeste brøl. Havuhyret tog straks imod udfordringen og råbte så højt at 64 kampsten faldt ned fra de 65 meter høje dødningeklipper. Hånligt kiggede den på den lillebitte fisk ved sin side. Lillebror gjorde sig klar. ”Du skal lukke øjnene for jeg er genert” sagde Lillebror og det gjorde Havuhyret. Nu svømmede Lillebror helt ind i uhyrets højre øre, hvor den skreg så højt at Uhyrets trommehinde sprang og gjorde den helt døv. Havuhyret forstod slet ikke hvordan så lille en fisk kunne råbe så højt. Men det kunne den åbenbart.

Så var det mellemste brors tur. ”Jeg kan svømme 66 gange hurtigere end dig” sagde han og måtte gentage det 67 gange før havuhyret hørte noget på sit venstre øre. "Vi svømmer 68 gange rundt om det 69 meter lange piratskib som ligger på havbunden.
”Men dernede kan man intet se” udbrød havuhyret og mellemste bror svarede:
”Nå, gir du op eller er du mørkeræd?” Det gjorde Havuhyret så vred at det svingede sin 70 centimeter lange hale med de 71 takker så storebror var lige ved at miste hovedet. ”Selvfølgelig er jeg ikke det!".
Mellemste bror var en lygtefisk og kunne lyse næsten 72 meter med sin lygte i panden. Hver gang den susede forbi uhyrets venstre øre slukkede den lygten og råbte ”Hold op du er langsom. Pas på klippen til højre!”. Men lygtefisken snød ham og da havuhyret prøvede undvige klippen susede den i stedet lige ind i klippen med et ordentligt brag. ”Ups jeg mente venstre” grinede lygtefisken. 73 bankede Uhyret knolden ind i klipperne, måske 74 eller 75. Den havde så ondt, at den ikke længere kunne tælle, og så råbte Uhyret: ”Jeg kan ikke mere. Jeg gir op”.  Havuhyret var næsten blind og døv og havde en voldsom hovedpine.
Der var gået 76 minutter og fiskene skulle snart hjem. Turen havde taget 77 gange længere end den måtte og hvis deres forældre opdagede de var væk fik de sikkert 78 dages havbundsstuearrest.

Nu var det storebrors tur. ”Sidste prøve. Den der først når frem til kronen vinder.” sagde han i Uhyrets gode øre. Uhyret nikkede. Lillebror sagde ”klar, parat, start” og storebror susede mod skatten. Uhyret hørte intet og så ikke at den største af de mindste fisk svømme af sted. Efter 79 sekunder sagde lillebror til Uhyret at de altså var begyndt.
Storebror ankom til skatten, hvor mellemste bror ventede. Med sin lygte ville de på 80 sekunder finde kronen - troede de. De kunne ikke finde den. De ledte i alle skibets 81 kahytter, 82 skabe og 83 skuffer. De fandt 84 krystaller, 85 sølvhalskæder, 86 guldskeer, 87 diademer, 88 ringe, men ingen krone. De vidste ikke at mens de distraherede Uhyret havde en 89 år gammel blæksprutte ligget på lur kun 90 meter derfra. Den havde set det hele. Snuppet kronen for næsen af dem alle og var allerede 91 km væk.
Uhyret kom til skatten og opdagede at kronen var væk. Den blev 92 gange mere rasende end nogensinde. Den troede fiskene havde snuppet den. ”I har snydt mig. Jeg æder Jer!” råbte den så hele skibet rystede. Heldigvis kunne den hverken se eller høre og fiskene sneg sig lige forbi den og tilbage til lillebror. De glemte alt om kronen og tænkte nu kun på at komme hjem. ”Der går nok 93 dage inden jeg ligger en ny plan”” sagde storebror. Det syntes brødrene var en god idé. De nåede deres hus, nr. 94 og gik dødtrætte i seng. De kunne sove i 95 år, men efter 96 sekunder blev de vækket og skulle i skole.

Dagen føltes som var den 97 timer lang, så trætte var de. Kun i frikvartererne vågnede de op og fortalte historien om uhyret. De fortalte den 98 og 99 gange, men ingen troede dem. Alligevel kom alle og lyttede til historien hvert frikvarter for den blev aldrig kedelig.
Det havde været et fedt eventyr og det var 100% den bedste tur de nogensinde havde været på.