Menu

Monsteret og Musen

Der var helt mørkt – luften var kold og fugtig, og den eneste lyd der kunne høres var vandet. Monsteret sneg sig frem langs væggen på jagt.

Der var helt mørkt – luften var kold og fugtig, og den eneste lyd der kunne høres var vandet. Monsteret sneg sig frem langs væggen på jagt. Den havde levet længe nede i kloakken, og den var vant til mørket dernede. Pludseligt hørte den en lyd – den stoppede op, og stod stille. ”Hvem er du” hørte han en stemme sige. ”øhhh” sagde monsteret ”Jeg er et monster – hvem er du” ”Jeg er en mus, som hedder Eigil” svarede Eigil.

”Hold op hvor er du grim” sagde Eigil. ”Er jeg grim” spurgte monsteret. ”Ja forfærdeligt grim” svarede Eigil tilbage. ”Jeg troede, at jeg var uhyggelig, og at du ville blive bange for dig” sagde monsteret. ”Næ nej – min far er grimmere og meget mere uhyggelig end dig” svarede Eigil tilbage. Monsteret vidste slet ikke, hvad det skulle sige – det havde aldrig før mødt et væsen, som ikke var blevet helt vildt bange, når det så ham. ”Det må godt nok være en grim far, du har” sagde monsteret ”Ham vil jeg gerne se”. Eigil og monsteret aftalte, at Eigil skulle hente sin far, så monsteret kunne se, hvor grim han var. Eigil løb af sted i mørket hen til trappen, og væk var han. Monsteret satte sig til, at vente.

Da Eigil var kommet op på vejen, løb han så hurtigt, han kunne – han skulle hen til borgmesteren. Eigil nåede hen til borgmesteren, og fik lov til at løbe direkte ind på hans kontor. Eigil fortalte borgmesteren, at han vidste hvor monsteret var – monsteret var nemlig eftersøgt, og der var udlovet en dusør til den, som var med til at fange det. Monsteret var eftersøgt og hadet, fordi den spiste byens indbyggere – der var i årenes løb forsvundet en hel del mennesker fra byen, og derfor var monsteret, det meste eftersøgte væsen i hele landet.

Eigil lavede en aftale med borgmesteren, at han fik 3 guldmønter og 25 kasser ost, hvis han kunne vise borgmesteren og politiet, hvor monsteret var. Borgmesteren fik samlet hele byens politikorps, og de begav sig alle sammen af sted hen til den kloak, som Eigil var kommet op af. ”Hernede er monsteret” sagde Eigil til borgmesteren. Borgmesteren fik alle politifolkene til at stille sig op forskellige steder på gaden klar med deres våben. ”Nu skal du gå ned til monsteret, og lokke det op af kloakken, og så slår vi det ihjel”. Eigil nikkede, og løb hen til dækslet.

Nede i kloakken spurgte monsteret Eigil om, hvor hans far var henne. ”Han er lige oppe på vejen” sagde Eigil ”Kom du bare med”. Monsteret var ikke helt sikker på, at Eigil fortalte sandheden ”Hvordan kan jeg stole på dig” spurgte monsteret. ”Det kan du bare” sagde Eigil, og gik af sted i mørket. Monsteret fulgte efter Eigil, og inden det havde set sig om, stod det oppe på vejen, og havde 112 våben rettet imod sig. ”Du snød mig” brølede monsteret ”Jeg slår Jer alle sammen ihjel”.
Men inden monsteret nåede at gøre noget, skød politifolkene løs på den. Men der skete ingenting – patronerne forsvandt bare ind i kroppen på monsteret. Borgmesteren råbte ”slå udyret ihjel straks”. Men der var intet, de kunne gøre. Monsteret var klar til at springe på borgmesteren, da Eigil hviskede til monsteret ”Jeg ved, hvordan vi kan slå dig ihjel”. Monsteret greb musen med sine klamme hænder ”Nej du gør ej” sagde monsteret. ”Jo, man træder dig bare hårdt mellem dine to tæer, og så dør du”. Monsteret blev meget bange, og kunne ikke forstå, at Eigil kendte til hemmeligheden. ”Hvad skal jeg gøre for, at du holder på min hemmelighed” spurgte monsteret Eigil. ”Du skal stoppe med at spise mennesker, og så skal du opfører dig ordentligt” svarede Eigil. ”Jamen – det kan jeg da ikke. Min far har lært mig, at det vigtigste i hele verden er, at spise mennesker”. ”Så må du finde noget andet, som er vigtigt for dig, for ellers bliver du slået ihjel” svarede Eigil.

Monsteret indgik en aftale med Eigil, og Eigil fortalte borgmesteren og alle politifolkene, at monsteret havde lovet, at lade alle menneskerne i byen være. Alle folk i hele gaden jublede højt af glæde, og monsteret fik lov at kravle tilbage ned i kloakken. Eigil var selvfølgeligt dagens helt ”Hvordan fik du monsteret til, at indgå en aftale med dig” spurgte borgmesteren Eigil ”Jo ser du – der er monsterets og min hemmelighed. Men du skylder mig 3 guldmønter og 25 kasser ost” svarede Eigil. ”Hvad skal du bruge guldmønterne til” spurgte borgmesteren Eigil om ”jeg skal en tur til månen” svarede Eigil grinende.

Eigil og monsteret blev venner som årene gik. Monsteret fandt noget andet vigtigt, at tage sig til. Han blev nemlig barnepige for hele byens børn. Når der var nogen, som manglede en barnepige, så slog de tre gange på et kloakdæksel i byen, og så kom monsteret, og passede børn. Monsteret var en fantastisk barnepige – han kunne lave sin krop om til forskellige ting, så han blev brugt til rutchebane, svømmebassin klatrestativ, og mange andre sjove ting.

About Test Test

Ingen kommentarer