Menu

Hopselopsen og den lyseblå hoppebold med stjerner på

Det var endelig blevet lørdag, og Peter og hans mor skulle ind til byen for at handle. Peters mor skulle købe en masse kedelige ting, og Peter skulle købe sin første hoppebold – han glædede sig helt vild!!

 

Det var endelig blevet lørdag, og Peter og hans mor skulle ind til byen for at handle. Peters mor skulle købe en masse kedelige ting, og Peter skulle købe sin første hoppebold – han glædede sig helt vild!!

Da de kom ind i legetøjsbutikken, bad Peters mor ham om at finde en hoppebold, mens hun fandt gaver til alle Peters dumme kusiner, som snart havde fødselsdag. Peter fandt en kæmpe stor kasse fyldt med hoppebolde – der måtte være mindst flere 1000 hoppebolde i alle mulige og umulige farvekombinationer. Nogle var også mønstret og med figurer på.

Peter kunne slet ikke finde én, så mange var der at vælge imellem. Endeligt fik han øje på en spændende rød hoppebold. Han tog den op i hånden og klemte til ”Ej hvad laver du – hold op med at trykke mig på maven” Peter blev helt forskrækket “hvem siger noget”? Stammede Peter. ”det er mig, Hopselopsen” sagde den lille hoppebold. ”En Hopse hvad for en lops?” spurgte Peter forvirret, Og fik i det samme øje på et par store runde øjne, som kiggede op på ham. “hvad laver du her” spurgte Peter, og hvad er du for én? “jeg bor her i kassen” sagde Hopselopsen “jeg er et lille væsen, som godt kan lide at lave fis og ballade”. “okay” sagde Peter, og smed den røde hoppebold tilbage i kassen. Han sagde ingenting til sin mor, for han vidste at hun ville blive sur, hvis han igen fortalte om sine fantasivæsner.

Da han havde ledt i nogen tid sagde Peter opgivende “der er alt for mange – jeg ved slet ikke hvilken en jeg skal vælge”. “det ved jeg” sagde Hopselopsen. “Du skal finde den lyseblå med stjerner på – den ligger helt nede i bunden af kassen!” Peter og Hopselopsen begyndte at grave ned i kassen, men inden de nåede at finde hoppebolden, væltede den store kasse pludseligt med alle hoppeboldene i.

Alle hoppeboldene hoppede afsted ud af døren og ud på vejen. De hoppede alle sammen ned af den lange bakke udenfor butikken. Peter greb Hopselopsen i farten, og susede ud af døren efter boldene. Han stoppede op ved synet af de mange hoppebolde i fuld fart ned af bakken. Bilerne bremsede hårdt op, mens de dyttede efter hoppeboldene. Folk sprang til alle sider for at undgå, at få bolde i hovedet. Nogle af boldene hoppede lige ind til babyerne, som sov i deres barnevogne. Alle babyerne begyndte at græde. En enkelt hoppebold ramte en mand på cykel, så han væltede og fik ødelagt den kasse, han havde bag på cyklen.

Peter begyndte at løbe – han måtte få fat i alle hoppeboldene igen. Især den lyseblå med stjerner på. Den måtte han finde, så hans mor kunne købe den til ham. Da han var på vej ned af bakken kunne han høre sin mor råbe efter ham, men han løb videre med Hopselopsen i hånden.

Hvad Peter ikke lige havde regnet med var, at der for enden af bakken var en kæmpe sø, og inden længe var de fleste hoppebolde røget ud i søen. Og uden at tænke over det fortsatte Peter og Hopselopsen lige ud i søen, og fik hovedet under vandet. Lige der foran øjnene på Peter var den flotte lyseblå hoppebold med stjerner på. Han fik fat i den og kom op til overfladen igen. Han skyndte sig, at komme Hopselopsen og hoppebolden i hver sin lomme.

Pludseligt fik han øje på sin mor, som stod med hænderne i siden – hun så godt nok sur ud, som hun stod der. “hvad er det dog du har lavet af ulykker, Peter”? Skældte hans mor ud.
Peter fik besked på, at samle de mange hoppebolde op igen – heldigvis var der mange mennesker, som var søde til at hjælpe ham med det. Da alle boldene var samlet ind igen, tog Peter og hans mor dem med tilbage til butikken.

Manden som ejede butikken, stod og ventede på dem i døren. “nå så blev du endelig færdig med, at samle boldene ind igen, lille ven” sagde han, mens han smilede til Peter. Peter var ellers sikker på, at han skulle have skæld ud, men manden var slet ikke sur. “nå lad os se om alle 100 hoppebolde er blevet fundet igen – 1,2,3,45,46,57,58,97,98,99. Hov der mangler en” sagde manden til Peter.

Så kom Peter i tanke om bolden i lommen. “undskyld” sagde Peter. “Den er her i min lomme – det havde jeg helt glemt”. Han afleverede den lyseblå hoppebold med stjerner på tilbage til manden, som tog den. Manden vendte og drejede hoppebolden i hånden ” her – den skal du have” sagde manden “det skal du fordi det har været den sjoveste dag i hele mit liv – synet af alle de hoppebolde på vej ned af bakken, var simpelthen så sjovt”.

Peter takkede manden for den flotte hoppebold, og inden han gik ud af butikken, satte han Hopselopsen tilbage i kassen med hoppebolde. “jeg ved ikke, om du var en drillehopselops idag, men jeg håber, at vi mødes igen” sagde Peter til det lille runde væsen, som kaldte sig for en Hopselops. Og så løb han afsted efter hans mor.

About Test Test

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Du må bruge disse HTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>