Der sad engang en lille frø
I den store blanke sø
Den fortalte uden at lyve
At den drømte om at flyve
Ud i det blå
Med gule stjerner på

Prinsesse Lækkermås boede på slottet sammen med sin familie. Hun var 31/2 år gammel, og elskede at lege gemmeleg. Der var bare lige det, at prinsessen ret ofte blev helt væk, når familien legede gemmeleg.

Der var en gang en masse løgnehistorier, røverhistorier, gyserhistorier, godnathistorier, eventyrlige historier, som blev fortalt af en masse stor og små og midtimellem børn og fantasifulde voksne.

FnuggeNuggen er et skørt lille væsen, som bliver til, når det regner. Skabelsen af dette underfundige væsen sker lige i det øjeblik, hvor paraplyerne bliver slået op. Mennesker kan ikke se, at det vidunderlige lille mirakel sker, da FnuggeNuggerne er usynlige for os. Selvom vi ikke kan se dem, så fornemmer vi noget helt specielt, der midt i regnen, som får os til at smile.

Det er godt I er her – jeg havde lige sådan en lyst til, at fortælle hvad jeg er for en størrelse – selv om jeg ikke har nogen størrelse.

Der var en gang to tosser, som sprang ud af en historie. Ingen har nogensinde fundet ud af, hvorfor de sprang ud, men sandheden er, at de slog sig.

Der var helt mørkt – luften var kold og fugtig, og den eneste lyd der kunne høres var vandet. Monsteret sneg sig frem langs væggen på jagt.

Der på det grønne blad lå en lille gul og sortstribet larve
Den drømte hver dag, om at blive til en sommerfugl
Og flyve ud i den store vide verden