Der langt ude i ingenting der boede heksen Turhilda i tårnet med de 1000 trappetrin – hun var ikke en helt almindelig heks for hun spiste nemlig børn.

[soundcloud url="https://api.soundcloud.com/tracks/148508467" params="auto_play=false&hide_related=false&visual=true" width="100%" height="200" iframe="true" /]

 

Der langt ude i ingenting der boede heksen Turhilda i tårnet med de 1000 trappetrin – hun var ikke en helt almindelig heks for hun spiste nemlig børn. Hver gang hun slikkede på trylleslikkepinden tre gange, så skete der noget helt vildt. Det sidste sted Turhilde havde tænkt på blev hun ført hen, men hun var altid lidt i tvivl om hvor det var hun landede for Turhilde tænkte på mange steder på én gang.

En dag da Turhilde var ved at feje med sin kost oppe i tårnet med de 1000 trappetrin bankede det pludseligt på hendes dør. Hun kunne ikke forstå at hun fik besøg for hun havde jo netop bygget tårnet med de  1000 trappetrin for at undgå at der kom nogen forbi. Hun åbnede døren og kiggede ud på trappen – lige der foran hende stod der en lille pige med lyst hår og smilede til hende. Og inden Turhilde havde blinket med sine øjne var den lille pige forsvundet ind mellem hendes ben og lige ind i hendes tårnværelse.

Den lille pige begyndte straks at stille hende en masse spørgsmål ”hvem er du, hvad laver du heroppe, hvorfor bor du her, og hvad skal vi have at spise, ejer du en edderkop, og kan din kost flyve?” . Turhilde fik helt ondt i sine ører og råbte til pigen ”kan du så komme ud af mit tårnværelse”.  Den lille pige hoppede rundt i Turhildes seng mens hun fortsatte med at spørge hende om en masse ting ” hvor gammel er du, hvad laver du heroppe i tårnet, hvad hedder du, hvorfor har du en hat på, er du gift, og har du nogle børn og hvad kan du godt lide at spise?” Turhilde blev helt rød i hovedet af raseri over pigens spørgsmål – hun greb sin trylleslikkepind. Hun slikkede på den mens hun holdt pigen i hånden  – 1,2,3 og puf så stod de derude midt i en skov. Turhilde tog tilløb og sparkede den lille pige så hårdt bagi, at hun fløj langt langt langt ind i skoven. Puha tænkte turhilde – så slap jeg da endeligt af med den lille spørgeprinsesse.

Men i det samme begyndte Turhildes maveat rumle højt for hun var gået hen og var blevet sulten. ”Åh det  var dumt” tænkte Turhilde for jeg skulle jo have spist den lille pigei stedet for at sparke hende langt ind i skoven. Nå så måtte Turhilde afsted for at finde nogle andre børn hun kunne spise. Hun slikkede på sin trylleslikkepind tre gange. En. To. Tre. PUF. Men hov det sidste hun havde tænkt på var en ørken, og så lige pludseligt stod hun der ude midt i den brændende sol. Der var så varmt at hendes sorte hat begyndte at smelte, og der gik ild i hendes hår.

Hun slikkede hurtigt på hendes trylleslikkepind igen og hun endte lige midt i noget vand. Med det samme mærkede hun at der var noget der svømmede ind mellem hendes ben – uff tænkte hun og kiggede ned under vandet. Pingviner, hvad var nu det for noget?! Jo ser I - Hun var endt lige midt i bassinet hos pingvinerne i zoologisk have, men heldigvis så var ilden i hendes hår blevet slukket. Hun havde ikke lyst til at være i bassinet hos pingvinerne for der lugtede rigtigt grimt. Men hun kunne ikke finde sin trylleslikkepind – hun måtte have tabt den i vandet, da hun landede så hun dykkede ned for at se om hun kunne finde den. Men med det samme blev hun ramt af en hel flok pingviner som synes det var sjovt at svømme ind i hende – den ene at pingvinerne havde hendes trylleslikkepind i munden. Turhilde brugte rigtigt lang tid på at få fat på hendes trylleslikkepind, og imens grinede alle børnene og deres forældre af hende – alle dem som der stod bag vinduerne nede under vandet. Uhh hvor Turhilde bare hader børn. ”Når jeg får fat i min trylleslikkepind, så skal jeg komme og æde Jer” tænkte hun.

Endeligt fik Turhilde fat på sin trylleslikkepind og slikkede på den. Pludseligt hørte hun en masse larm og ballade, og børnegrin. Hun så et hus hvor der var flag udenfor og med det samme vidste hun at hun var  kommet til børnefødselsdag. Så mange børn samlet på et sted, smilede Turhilde ”dem vil jeg fange, og så vil jeg tage dem tilbage til tårnet med de 1000 trappetrin, og så har jeg mad rigtigt længe”.

Turhilde vidste også godt at hun ikke kunne komme tæt på børnene hvis hun kom som hun var, så derfor tryllede hun sig om til en fødselsdagsklovn – hun ringede på døren hvor Jakob boede. Jakob som netop lige i dag fyldte 6 år.

Jakob blev super glad da han så klovnen, og råbte begejstret ”Wow, en klovn, ej hvor sejt mor” ”kom nu med ind” sagde han til klovnen. Turhilde gik med ham ind i huset. Hun havde aldrig prøvet at være en  fødselsdagsklovn før og hun gjorde alt det forkerte. Hun fik alle børnene til at græde da hun havde lavet en masse ballondyr som var uhyggelige og pludseligt blev levende og sprang op i hovederne på dem. Hun havde forsøgte at jonglere med en masse bolde, men inden hun havde set sig om, havde hun smadret de fleste af stuens vinduer. Hun havde også forsøgt at fortalte dem nogle vittigheder, men der var ikke nogen der grinede af dem. Til sidst var hun blev så sur og vred, at hun tryllede en hel kæmpe bunke slik frem. Men det var ikke almindelig slik – det var noget slik som Turhilde havde forhekset så børnene ville sove i mindst 10 timer, når de havde spist det.

Alle børnene spise Turhildes slik på nær Jakob, for han kunne ikke lide det. Da han så at de andre børn omkring ham begyndte at falde i søvn, så tænkte han at der var noget galt. Han lod som om han sov, og holdt øje med Turhilde. Han kunne se at hun gik rundt og samlede alle hans kammerater, og puttede dem i en stor sæk – Hun kom også hen til Jakob, og tog ham og løftede ham ned i sækken. I sækken væltede Jakob rundt blandt alle sine kammerater som pruttede og lugtede fælt af sure sokker og makreller. Jakob vidste at han skulle være mussestille for at heksen ikke opdagede ham nede i sækken. Pludselig følte han et sug i maven, og alt blev stille.

Da han kiggede frem så han at han ikke længere befandt sig i sit eget hus, men han befandt sig et mærkeligt sted. Heksen lå i sin seng som var et stort spindelvæv og sov. Jakob listede rundt og så at han befandt sig højt, højt oppe i et tårn, han ledte efter en måde at redde sine kammerater på, men kunne ikke finde på noget. Og pludselig fik han øje på noget i heksens lomme, det var en slikkepind. Uhm den så lækker ud. Det kunne godt være Jakob ikke kunne lide slik, men han elskede slikkepinde. Han tog den ud af hendes lomme, og så slikkede han på den. Først en gang, så en gang til og … så en tredje gang.

Det sidste han tænkte på var at han ønskede at han igen var hjemme i hans hus sammen med alle sine kammerater, og PUF det var han. Men alle hans kammerater  lå stadigvæk og sov. Og Jakob kom ret hurtigt til at kede sig. Da han var på vej ud i haven for at spille fodbold, så begyndte de at vågnede en efter en. De var alle sammen en lille smule forvirret og undrede sig over hvad der var sket. Men de var også alle sammen flove over at de sådan var faldet i søvn til Jakobs fødselsdag, så deblev enige om  at de skulle gøre den rigtig sjov. Og det blev den.

Følg os...


Følg os...


MEST POPULÆRE SAGER

Nældens Takvinge

Monsteret og musen

Hjertevæsenet

Den gule heks

Hopselopsen og den lyseblå hoppebold med stjerner på

HVEM ER VI?

Historietosserne er: Idrætspædagog Anja Helene Sørensen og teatermanuskriptforfatter Michael Bonde. Gennem flere år har vi fortalt historier til og med hundredvis af børn – med stor succes.

Vi vil derfor gerne dele ud af vores store viden om historiefortællingens mange gode egenskaber. Det vil vi, fordi vi tror på at historiefortælling kan skabe et rum til fordybelse og sproglig udfoldelse.

VIL DU BOOKE OS?

Du kan kontakte os her

FØLG OS

Historetosserne 2023 | Hjemmeside lavet af Magio.dk