Prinsesse Lækkermås boede på slottet sammen med sin familie. Hun var 31/2 år gammel, og elskede at lege gemmeleg. Der var bare lige det, at prinsessen ret ofte blev helt væk, når familien legede gemmeleg.

[soundcloud url="https://api.soundcloud.com/tracks/167701478" params="auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true" width="100%" height="200" iframe="true" /]

Har du nogensinde hørt historien om Prinsesse Lækkermås. Nå ikke - så vil jeg fortælle den for dig.

Prinsesse Lækkermås boede på slottet sammen med sin familie. Hun var 31/2 år gammel, og elskede at lege gemmeleg. Der var bare lige det, at prinsessen ret ofte blev helt væk, når familien legede gemmeleg.
Prins charmetrold holdt meget af sin lillesøster. Det var ikke altid han syntes, at det var sjovt,
at lege gemmeleg med hende.
Der var nemlig en gang hvor Prins Charmetrold
og Dronning Dejlig ledte efter hende en hel dag.
De troede, at hun var blevet væk forevig.
De havde ledt oppe, de havde ledt nede, de havde ledt ude, og de havde ledt ind men uden held.

Endeligt fandt de hende sovende i en stor gammel
vintønde nede i kælderen. Dronning dejlig sagde til prinsesse Lækkermås, at hun fra nu kun måtte
lege gemmeleg i slottets stueetage.
Det var onsdag, og prinsesse Lækkermås og familien legede igen gemmeleg.
Prins Charmetrold og Dronning Dejlig vidste,
at de roligt kunne vente en time før de begyndte, at lede efter Prinsesse Lækkermås.

Så var det tid til at lede - først kiggede de inde på
Prinsesse Lækkermås's værelse. Her var hun ikke,
men hun havde hoppet i sengen, for den var helt rodet til. Der var ingen andre spor af prinsessen. Så ledte de i køkkenet - Her var hun ikke, men der var små fodspor i melet på gulvet. Der var ingen andre spor af prinsessen. Så ledte de i stuen - her var hun ikke, men puderne var smidt rundt på gulvet, og der var væltet to potteplanter. Der var ingen andre spor af prinsessen.

Så ledte de på badeværelset - her var hun ikke,
men der var sæbeskum ud over hele gulvet.
Der var ingen andre spor af prinsessen.
Så ledte de ude i gangen - her var hun ikke,
men alle jakkerne lå i en kæmpe bunke på stolen,
og spejlet var slået i stykker. Der var ingen andre spor af prinsessen.
Så ledte de i haven - her var hun ikke, men alle bunkerne med blade var hvirvlet op. Der var ingen andre spor af prinsessen.

Nu vidste de ikke hvor de skulle lede. De gik og råbte på prinsessen, men de fik intet svar. Da de havde ledt længe, blev de meget bekymret for der var ingen spor efter Prinsesse Lækkermås. Lidt på afstand af dronningen og prinsen sad der en lille mus. Den kiggede på den med sine små øjne. De syntes, at det var mærkeligt, at den holdt øje med dem. Det plejede mus ikke at gøre. Efter noget tid gik de videre gennem haven, og musen fulgte efter dem.

Prins Charmetrold forstod, at musen prøvede, at fortælle dem noget – han overtalte Dronning Dejlig til at følge efter musen. Musen vendte om og løb over græsplænen. De fulgte efter den helt om i hjørnet af baghaven. De kunne ikke rigtig se noget, så de gav sig til at lede. Prins Charmetrold fandt endeligt noget – det var en nedlagt brønd gemt bag en bunke sten. Han kaldte på Dronning Dejlig og sammen krøb de hen til brønden. De råbte ned i den, og fik et svar tilbage. Endeligt havde de fundet Prinsesse Lækkermås. Hun blev hjulpet op af brønden – hun var i godt humør og havde kun fået et par skrammer på sine små prinsesse ben. Dronningen spurgte hende, om hun ikke havde været bange, men det havde hun ikke. Musen havde passet godt på hende, indtil den havde fået øje på dem i haven.

Der var ingen, som havde kendt til den farlige brønden – de fik den fyldt op med en masse sten, så der ikke skulle ske uheld igen. Prinsesse Lækkermås havde fået sig et kæledyr – musen fik lov til at flytte ind i på slottet, og blev forfremmet til slotsmus. Og så kan du tro, at der gik lang tid før der igen blev leget gemmeleg på slottet.

Følg os...


Følg os...


MEST POPULÆRE SAGER

Nældens Takvinge

Monsteret og musen

Hjertevæsenet

Den gule heks

Hopselopsen og den lyseblå hoppebold med stjerner på

HVEM ER VI?

Historietosserne er: Idrætspædagog Anja Helene Sørensen og teatermanuskriptforfatter Michael Bonde. Gennem flere år har vi fortalt historier til og med hundredvis af børn – med stor succes.

Vi vil derfor gerne dele ud af vores store viden om historiefortællingens mange gode egenskaber. Det vil vi, fordi vi tror på at historiefortælling kan skabe et rum til fordybelse og sproglig udfoldelse.

VIL DU BOOKE OS?

Du kan kontakte os her

FØLG OS

Historetosserne 2023 | Hjemmeside lavet af Magio.dk