[soundcloud url="https://api.soundcloud.com/tracks/154579203" params="auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true" width="100%" height="200" iframe="true" /]
Der var en gang en masse løgnehistorier, røverhistorier, gyserhistorier, godnathistorier, eventyrlige historier, som blev fortalt af en masse stor og små og midtimellem børn og fantasifulde voksne. De ville så gerne fortælles og fortælles tit. De ville så gerne høres og høres tit, men som tiden gik glemte både store og små mennesker, at fortælle dem, fordi de havde så travlt. Selv de mennesker som havde fundet på dem, glemte at fortælle dem. Derfor flakkede historierne rundt i den kæmpe store verden. Helt uden at blive hørt, set eller fortalt. Og det er ikke godt, når man er en historie.
Men så skete der noget mærkeligt. En kvinde havde fundet på, at bygge en historiefanger. Som hun kaldet fortællespindet. Et stort edderkoppeagtigt net hvor alle fortællingerne fløj ind i og sad fast. ”Av” sagde løgnhistorien, selv om det ikke passede. ”Se dig for eller vi stjæler din tid” sagde røverhistorien, ”eller skræmmer dig væk” sagde gyserhistorien. Alle historierne begyndte at råbe op, men så satte kvinden sig bare ned, og lyttede til dem. Det var længe siden historierne have oplevet, at blive fortalt, og det gjorde dem glade. Så de fortalte kvinden det ene, det andet, det femte og det syttende, mens de sad fast i hendes net. De blev slet ikke sure - for her blev de fortalt og fortalt igen og hørt og hørt igen.