Der var en gang en meget ualmindelig familie. Familien bestod af far, mor, lillebror, søster og storebror, hvilket nok lyder meget normalt, men så stopper det almindelige også her. For det første var familiens efternavn Badabim Badabum. For det andet ejede de et cirkus som hed: Cirkus Badabim Badabum og for det tredje var alle i familien anderledes. Faderen var Verdens Stærkeste Mand, moderen var Verdens Slappeste Kvinde, lillebroderen var Verdens Højeste Dreng, storebroderen Verdens Mindste Dreng og søsteren Verdens Hurtigste Pige. Se alt det var temmelig ualmindelig.

I dag er Cirkus Badabim Badabum et meget stort verdenscirkus, men dengang de begyndte var det meget svært, at få publikum, og nu skal I høre hvorfor.

I mange, mange generationer have familien Badabim Badabum haft et cirkus. Det var gået i arv fra far til søn og mor til datter i flere hundrede år. Det var et lille familiecirkus, og der havde været mange mærkværdige numre, at se gennem årene. Der havde været det trebenede æsel Balthazar, der dansede limbo, linedanseren Amandalina med det røde hår. Der havde været løvetæmmeren Alfonso, klovnene Fibs og Brif, badutspringere og trapezartister og mange flere. Nu var Cirkus Badabim Badabum gået i arv til Far Badabim og Mor Badabum, og de glædede sig til, at føre deres cirkus videre sammen med deres børn. De havde øvet sig længe på alle deres fantastiske numre, og de glædede sig til at vise alt, hvad de kunne for et stort publikum. Cirkus Badabim Badabum ankom til den første by på deres lange, lange turné. Far Badabim havde trykt en masse flotte farverige plakater, som hele familien skulle hænge op ude i byen – det var på den måde et cirkus fik publikummer på. Folk ville strømme til, når de så, at der var cirkus i byen.

Lillebror som var Verdens Højeste Dreng tog den første stak plakater, og begyndte at hængte dem op. Den første hang han op i en trækrone, den anden hang han i en lygtepæl, den tredje på et højhus, men alle hang så højt oppe, at ingen kunne læse dem.. Han hængte dem så højt oppe, fordi han var Verdens Højeste Dreng. Faktisk satte han en enkelt plakat fast i kanten af en sky. Sikke et godt arbejde han havde gjort, tænkte han. Alle de plakater skulle nok give publikummer.

Derefter var det Storebrors tur, som var Verdens Mindste Dreng. Han tog en stak plakater, og gik ind til byen. Den første hængte han på det nederste trin på Rådhustrappen. Men ingen gad bukke sig ned, for at se den. Den næste hang han på en kantsten. En enkelt plakat satte han under en postkasse, og en hængte han så lavt, at den hang nede i kloakken. Da han var færdig, var han meget stolt af sig selv. Sikke et godt arbejde han havde gjort, tænkte han. Alle de plakater skulle nok give publikummer.

Så tog søsteren en stak plakater. Hun vidste hun kunne hænge mange op, for hun var verdens hurtigste pige. Problemet var bare, at når hun løb så hurtigt, at hun endte med at hænge alle plakaterne op alt, alt for langt væk fra det hele. Da hun ville stoppe ved købmanden, løb hun så hurtigt, at hun løb forbi og helt ud i skoven, så der hænger nu en plakat. Da hun løb tilbage, kunne hun igen ikke standse, og endte ude på en mark, så der hænger også en plakat (på en ko). Hun forsøgte flere gange, at hænge plakater op inde i byen, men hele tiden gik det galt. Ja en enkelt plakat kom så langt væk som Nordpolen. Sikke et godt arbejde hun havde gjort,, tænkte hun. Alle de plakater skulle nok give publikummer.

Nu var det Mor Badabums tur. Hun prøvede, at tage en stak plakater, men det kunne hun ikke. Så tog hun en lille stak, men den var stadig for tung. Så prøvede hun med to plakater, og til sidste med en enkelt plakat, men ikke en gang den kunne hun løfte. Hun var virkelig Verdens Slappeste Kvinde. Derfor hængte hun ingen plakater op. Men hun tænkte: sikke et godt stykke arbejde, børnene har gjort. Alle deres plakater skal nok give publikummer.

Nu var det Far Badabims tur. Han tog en kæmpe stak plakater for han var Verdens Stærkeste. Mand. Den første plakat satte han på et træ, men han bankede så hårdt, at træet væltede og landede lige oven på en bil. Så ville han sætte en plakat op på et hus, men kom igen til at banke så hårdt, at han lavede et kæmpe hul i huset i stedet. Da han ville sætte en plakat på et busskur faldt busskuret sammen, og lignede en bunke brænde. Sådan fortsatte det, og til sidst fik han ikke lov til,  at hænge flere plakater op. Men far Badabim tænke bare: Sikke et godt stykke arbejde jeg har gjort. Alle de plakater skulle nok give publikummer.

Nu var alle plakaterne sat op. Familien Badabim Badabum sad og ventede i deres cirkus. De ventede og ventede på, at publikum skulle komme. De vidste slet ikke, at ingen kunne se deres plakater. Til sidst var de lige ved at give op, men så dukkede tre mus op. De havde set plakaten i kloakken. En enkelt krage dukkede op. Den havde set plakaten på skyen. En eskimo fra Nordpolen, som ikke forstod dansk, var også kommet. Men så kom der heller ikke flere. Familien Badabim Badabum syntes det var ærgerligt, men de blev enige om, at vise deres numre for de fem publikummer.

Familien Badabim Badabum var formidable og fantastiske til deres numre. Eskimoen klappede. Fuglen piftede, og musene grinede. Publikum forlod cirkusteltet, og familien Badabim Badabum var nu alene. De var helt triste, for de havde håbet på flere publikummer. Musene havde kun betalt med et lille stykke ost. Kragen betalte med en regnorm, og eskimoen havde betalt med 4 fisk. Nu måtte de pakke det hele ned og rejse videre, og hvis der ikke kom flere næste gang, så måtte de lukke deres cirkus for evigt. Så skete der noget mærkeligt.

Pludselig kom hele byen til cirkusforestilling. Faktisk kom der så mange, at de slet ikke kunne være i teltet alle sammen, men måtte stå og vente udenfor. En 3 km lang kø ventede på, at se cirkusforestillingen. Meget undrende gik Familien Badabim Badabum i gang med at vise deres numre, og hver gang fik de stående bifald.
Da de havde spillet deres forestilling 14 gange på én aften, kunne de pakke sammen, og tage videre til den næste by. Denne gang med lommerne fulde af guldmønter. De fandt aldrig ud af, hvor alle publikummerne kom fra. Alle plakaterne var hængt op de forkerte steder, og ingen have set dem.

I dag er Cirkus Badabim Badabum Verdens Største Omrejsende Cirkus. De hænger aldrig mere plakater op. De ankommer bare til en by, og så snart de har sat deres telt op kommer publikum. Ingen i familien Badabim Badabum ved, hvordan det kan være. Det er virkelig et mysterium.