Menu

Inderst Inde

Disney Pixar har lavet endnu et lille mesterværk.

inderst inde2Pixar har gennem årene leveret hit efter hit af animationsfilm – så man næsten frygter at den næste film i rækken ikke kan hamle op med den foregående. Men endnu engang har de sikret sig et mesterværk af en animationsfilm. Fyldt med dybde, fortælleglæde, opfindsomhed og ikke mindst masser af følelser. Og denne gang følelser i bogstavlig forstand. Følelserne har nemlig taget form som små farverige væsner inde i hovedet på en lille 11årig pige.

Vi følger den lille 11årige pige Riley som med sin familie flytter til en ny by. Udenpå prøver Riley at være den glade pige som mor og far gerne vil have hende til at være, men inderst inde forsøger hendes følelserne at få styr på alle de nye indtryk. Sorgen over at miste sine venner, frygten for alt det nye, vreden over at blive misforstået, afskyen ved broccolipizza og kampen for at forblive glad.

De to verdner, den indre og den ydre, er velkomponerede i både billedsprog og fortællestil. Den ydre verden er ganske ordinær og almindelig, som en ganske hverdagsagtig familiefilm, mens den indre verden er kugleskør, super farverig og fyldt med underfundige syrede landskaber – som tanketoget og Bing Bong; Rileys usynlige ven fra barndommen.

Det er på alle mulige måder lykkedes for Pixar, at skabe nogle farverige og yderst vellignende billeder på alle de komplicerede følelser vi mennesker render rundt med inden i. Der er simple og enkle forklaringer på både underbevidstheden, hvordan personligheden dannes, på hvorfor vi husker, forklaringen på den der sang du altid får i hovedet og ikke kan slippe af med igen. Pixar har fyldt filmen til randen med fremragende indput og gode ideer. Det er både hyldende morsomt og gravalvorlig. De tør følge historien langt. Den når så langt ud i sit følelsesregister, og vi måtte da også anstrenge os udover det sædvanlige for ikke at knibe en tårer. Derfor kan vi ikke andet end giver “Inderst inde” fuld hus.

Du kan se den morsomme trailer lige herunder.

 

Anmeldelse 5 væsener

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Du må bruge disse HTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>