Menu

Dr. Proktors pruttepulver

Dr. Proktors pruttepulver er en sjov og forunderlig bog om venskab, mobning, karamelrand, skøre opfindelser, fangeflugt og meget mere. Krimiforfatteren Jo Nesbøs første børnebog,

 

pruttepulverDenne bog er Jo Nesbøs første børnebog – den handler om den gale professor Dr. Proktor. Nesbø har skrevet 4 bøger om denne mærkelige videnskabsmand og opfinder.  Og hvor skal jeg så lige starte med denne børnebog? Jo lad os starte ved det rigtig sjove – pruttepulver må da siges at være et hvert barns drøm. Det er da en genial opfindelse må jeg indrømme. Prutter er bare sjove, men i denne historie lugter de ikke. Ærgerlig nok for lugten er en stor del af fornøjelsen ved at prutte!

Nå denne lille finurlige børnebog handler om en meget lille dreng ved navn Bulle og en sød pige ved navn Lisa. De bor begge to på kanonvej, og de har det til fælles at de ikke har nogen venner. Alligevel sker der det skønne i bogen at de finder hinanden og samtidig bliver de venner med vejens gale professor Dr. Proktor. Han er en underlig mand, som laver den ene skøre opfindelse efter den anden i kælderen på sit hus. De 3 bliver venner, og sammen finder de ud af at Dr. Proktors pruttepulver-opfindelse er helt vidunderlig. De går så vidt, at de laver en ekstra farlig udgave af dette pruttepulver, som kun bør sælges til NASA (yderst vigtig sted i USA). Nu vil jeg ikke afsløre for meget, så jeg vil nøjes med at nævne nogle flere ting udenfor sammenhæng: Elefantsnegl, Anna Konda, modbydelige tvillinger, et meget larmende orkester, krudt og kanoner, Norges sikreste fængsel, en selvlysende opfindelse, gammel kærlighed, Paris og indbrud.
Jeg er stor fan af Nesbøs krimier for voksne, men jeg synes faktisk at han gør det udmærket med sin børnebog. Den har en del voksenhumor, men det gør den bare sjovere i mit univers. Jeg vil da klart anbefale jer at læse bogen om ikke andet, så for prutternes skyld alene.

Anmeldelse 3 væsener

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Du må bruge disse HTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>